Kongsnæs ved Falsters Kyst

Kongsnæs ligger ved Stubbekøbing Havn. En restaurant klar til større arrangementer, charmerende placeret med strålende udsigt over Grønsund og kig til Bogø. Det er Kongsnæs. Placeret lidt oppe, forbi værftet lige bag havnen i Stubbekøbing – og blot en afstikker fra Farøbroen. Her planlægger vi aftalte arrangementer og større sammenkomster. Navnet beretter om en historisk kamplads, hvor kongerne igennem tiden har udkæmpet mange slag. Nu ånder alt fred og idyl og vi kan invitere indenfor uanset om I er få eller rigtig mange. Stedet ændrer karakter alt efter festens niveau og stil, det spænder fra klassisk og flot, til cool eller helt afslappet. Det eneste krav er en grundig snak om hvordan I ønsker jeres arrangement planlagt. Så gør vi os umage med resten.